Traditionen tro var Perfekta PR på pletten, da Årets Håndværker 2021 løb af stablen, og landets dygtigste håndværkerfirmaer blev kåret og hyldet ved det prestigefyldte awardshow.
Det var intet mindre en et brag af en fest, da branchen igen var samlet for at fejre det gode håndværk ved den storstilede prisfest Årets Håndværker 2021 den 7. og 8. september.
Igen i år udspillede festlighederne sig i Cirkusbygningen i København, hvor det knivskarpe felt af håndværkere – som fortjent – blev hædret for kvalitetsbevidst håndværk og ekstra arbejdsindsats baseret på kundeanmeldelser og en skarp jury.
På dagen bidrog vi ikke bare med klapsalver og jubelråb. Vi var nemlig atter at finde i rollen som awardshowets PR-partner, og så var vores administrerende direktør Jens Flinker Nørgaard på de skrå brædder for at uddele prisen til årets glarmestre.
Det var en sand fornøjelse at overvære prisregnen falde over de 26 fagkategorier, og den gyldne statuette blive uddelt til i alt 69 vindere.
Vi ser allerede frem til næste års håndværkerhyldest og samarbejde med det erfarne hold bag.